DEPDC (Development and Education Programme for Daughters and Communities) er en lokalsamfunds-baseret organisation som giver fuldtidsuddannelse og husly til børn og unge som er udsat for risiko for en fremtid i prostitution eller børnearbejde. DEPDC er en uafhaengigt organisation hvis arbejde afhænger af individuelle donationer og financiering.
DEPDC blev etableret af Sompop Jantraka i 1989 under navnet DEP (Daughters Education Program). Sompop Jantraka fra Thailand foretog sammen med en Japansk journalist ved navn Michiho Inagaki en undersøgelse af sex trade i det nordlige Thailand. De konluderede at størstedelen af pigerne i området forlod skolen efter 6. klasse for at forsørge deres familier, og var dermed udsat for at blive solgt til børneprostitution. Jantraka og Inagaki indså at de kunne forebygge denne risiko ved at tilbyde pigerne en uddannelse. Programmet startede ud med en gruppe af 19 piger, som boede og gik i skole I Sompops hus. Det er bevist at risikoen for en piges salg til prostitution er forminsket jo længere hun forbliver indenfor skolesystemet. Ved at være fysisk tilstede i skolen er det umuligt for børnene at have et arbejde eller at bliver solgt til de større byer, og de unge lærer at stå imod de mange tilbud fra lokale brokers.
Som DEP voksede større og udvidede dets aktiviteter og kapacitet, blev DEPDC (Development and Education Program for Daughters and Communities Centre) etableret som en overordnet hovedorganisation i 1996. Siden da har DEPDC udvidet sig, og i dag indbefatter den bl.a. 1-6. Klasses undervisning, lederkurser for unge, samt sy og håndarbejde undervisning for piger i14-17 års alderen. Udover undervisning styrer DEPDC også for et krisecenter (Child’s Rights and Protection Center), et bosted for tidligere prostituerede som venter på at rejse hjem, samt undersøgelses- og forebyggelsesprojekter inden for regionen. I de kommende år vil DEPDC fokusere på at udvidde dets samarbejde med andre lande i Sub-Mekong regionen, dvs. Laos, Burma og Kina’s Yunnan provins.
DEPDCs hovedkvarter ligger ved grænsebyen Mae Sai i den nordlige provins Chiang Rai, ca. 900 km nord for Bangkok. Mae Sai har omkring 50,000 indbyggere og ligger ved Ruak floden som skiller Thailand fra Burma.
DEPDC har et mindre center I Chiang Khong, ca. en times kørsel fra Mae Sai, hvor 15 piger bor og modtager undervisning fra den lokale skole.
DEPDCs mål:
at modarbejde salg og køb af børn til prostitution
at hjaelpe og assistere børn udsat for mishandling i familien eller på arbejdspladser
at forebygge børn fra at blive tvunget ind i sexindustrien eller ulovlige arbejdsforhold
at tilbyde både faglige og personlige uddannelses for børn med en ustabil bagrund
at give børn mulighed for selvudvikling og livserfaring
at styrke det lokale samfund ved at tilbyde hjælp til børnenes familier
at assistere hjemsendelsen af tidligere børneprostituerede
Sompop voksede op i en fattig sydthailandsk familie. Efterfølgene forældrenes skilsmisse var han i sin egen varetægt, men mødte som 15-årig en Amerikansk frivillig udsendt Engelsk lærer som overbeviste ham til at læse videre. Hans studier ledte til en Bachelors grad fra Chiang Mai University som tog over 8 år eftersom Sompop måtte arbejde ved siden af for at financiere sine studier.
I April 2002 blev Sompop kåret som en af årets 25 Asian Heroes af Time Magazine. Han har været nomineret flere gange til at modtage Nobels Fredspris og er et medlem af den internationale organisation Ashoka. I årenes løb har både Sompop så vel som DEPDC modtaget priser for deres arbejde i regionen.
DEPDC er involveret med ca. 300 børn og unge på en daglig basis, heriblandt ca. 90 piger og drenge som bor på centret. Udover disse 90 organisere DEPDC også en dagsskole for lokale børn samt en syskole for en mindre gruppe af unge piger.
Størstedelen af dagsskole eleverne kommer fra de 12 forskellige bjergstammer (hilltribes) som er spredt udover det nordlige Thailand. Størstedelen af disse børn har hverken officiel nationalitet eller identitetsbevis og har derfor ingen mulighed for skolegang eller offenlig sundhedspleje i Thailand. Personer uden de rette papirer er ikke lovligt berettigede til at forlade provinsen, og kan I øvrigt ikke modtage nogen form for financiel støtte fra staten eller private banker. Ofte kan det administrative forløb med at skaffe et Thailandsk pas vare op til 10 år.
I øjeblikket er der 40 fast ansatte, deriblandt ca. 10 frivillige hvoraf de fleste er internationale udsendte. En stor del af de lokalt ansatte på centret har selv som børn boet eller modtaget hjælp fra organisationen, enten i form af husly eller undervisning.
DEPDC er financielt afhængig af private donationer fra individuelle sponsorer og internationale hjælpeorganisationer. I årenes løb har DEPDC modtaget støtte fra bl. a. UNICEF, Unesco, ILO, Asian Children Foundation, USAID og Co-Operaid, samt flere af de internationale ambassaderi Bangkok.
DEPDC indbefatter flere projekter:
DEP (Daughters Education Programme): DEPDCs oprindelige projekt, som financierer skolegang til de piger og drenge som bor på hovedkvarteret i Mae Sai.
Patak Dagsskolen: tilbyder dagspasning og undervisning til lokale børn som p.g.a. mangel på dokumentation er nægtet adgang til det thailandske skolesystem. Skolen følger et ‘non-formal education’ system.
Vocational Training: tilbyder et 18-mdrs kursus i håndarbejde og engelsk til en mindre gruppe af piger. Undervisningen er rettet mod at forøge pigernes kunnen og dermed chance for frenmtidig arbejde. Projektet er sponsoreret af Co-Operaid i Schweitz.
CPR (Child Rights Protection Centre) i Mae Sai er et døgnkrisecenter for kvinder og børn udsat for mishandling eller på flugt fra usikre arbejdsforhold. CPR er sponsoreret af den Finske Ambassade i Bangkok.
MRICRH (Mekong Regional Indigenous Child Rights Home) ligger i Mae Salong, ca. en times kørsel fra Mae Sai. MRICRH indbefatter et opholdssted for piger som har en fortid som prostituerede, og som nu forsøger at vende tilbage til deres familier. Pigerne kommer fra bl. a. Laos, Burma og den Kinesiske Yannan-provins samt det nordlige Thailand. Det midlertidlige hjem i Mae Salong tilbyder sundhedspleje, legal støtte og undervisning til pigerne hvis mangel på dokumentation ofte forsinker deres hjemsendelse. Hjemmet, bedst kendt som the ‘Half-Way Home’, har i øjeblikket 9 piger boende.
MRICRH indbefatter også et krisecenter for yngre ‘hilltribe’ børn, og har i øjeblikket 3 børn boende.
MRICRH er sponsoreret af USAID og the Asia Foundation.
Mekong Youth Net Project, et ledertræningsprogram for unge fra Burma, Thailand, Laos og Yunnan-provinsen, med henblik på at forebygge og modarbejde salg af meneskeliv i disse områder.
Community Development and Training Center, et undervisningsprogram for illegale Burmesiske immegranter og flygtninge af alle aldre som er bosat i det Thai-Burmesiske grænseområde.
CHILDLINE, en 24-timers kriselinie skabt efter den Indiske model CHILDLINE.
Alle ovenstående projekter mangler financielle sponsorer.
| Frivilligt arbejde hos DEPDC |
|
|
Frivillige er altid velkomne hos DEPDC, og I årenes løb har DEPDC haft frivillige arbejdene på kontoret, som engelsklærere samt i haven. Det foretrækkes at frivillige bliver hos DEPDC i mindst 6 mdr, da det tager tid at lære den lokale kultur, børnene og selve organisationen at kende.
Videre information om frivilligt arbejde hos DEPDC kan findes på vores website under ‘Volunteering'.
